Barselsrutiner

004
Der sker noget nyt hver eneste dag i Sebastians 7 uger gamle tilværelse. I nat sov han for første gang fra kl. 22.30 til kl. 5 – det er jo mor-luksus af en anden verden! Han må også have været i særklasse udmattet efter i går, som på ingen måde var en langsom hjemmedag. Vi startede til efterfødselsyoga og var senere til møde med en gruppe andre nybagte familier fra lokalområdet. Sebastian fik mødt en masse nye mennesker, både store og små, og brugt alle sine kræfter på alle de uvante dufte, syn og lyde, han mødte ude i verden. Skønt og stimulerende for hans mor at få gang i glemte muskelgrupper og dele fødselsoplevelser, men nok lige i overkanten for den lille mand.

I dag er vi tilbage på sofaen. Han har mælk på kinderne og hans lille hånd hviler tungt på mit bryst, mens han sover.

De fleste dage er en lang vekslen mellem amning, søvn og små perioder af intenst husligt arbejde. Min hjerne er blevet ekspert i at afkode, hvordan jeg mest hensigtsmæssigt når at børste tænder, koge grød, vaske op og sætte en vask med stofbleer over, mens Sebastian bliver skiftet af eller hygger sig med sin far.

Ikke desto mindre begynder der at dukke en rytme og nogle rutiner op, som skaber en god ramme om de fleste dage. Det mest faste holdepunkt lige nu er faktisk godnattiden. Sebastian begynder typisk at blive pylretræt omkring kl. 21. Så skifter vi til natble og -tøj og sætter os ind i sengen, hvor han får en sang eller to. Han falder i søvn ved brystet, og jeg sidder med ham i armene i lidt tid, til han sover dybt. Derefter tager han døgnets længste lur på 3-4 timer (selvom det naturligvis bliver meget længere fra i dag, efter vores uhørte overskudsnat). Dario og jeg bruger den første times tid på at tage den sidste opvask og selv gøre klar til natten, og de fleste nætter når jeg at få sovet en del, før Sebastian giver lyd fra sig og vil spise. Det gentager sig et par gange i løbet af natten, sædvanligvis med et bleskift midtvejs, og alt efter behov står Dario op med ham først på morgenen, mens jeg får lov til at få et par uafbrudte timers søvn for mig selv.

Og så er der de lidt hårdere nætter. Heldigvis er det med rutiner et ret relativt begreb lige nu, og vi er ved at lære, at alting skifter med lynets hast. Hvis den ene nat er dårlig, så bliver den næste nok bedre.